23948sdkhjf

No-dig-specialister er i fuld gang med den grønne omstilling

Hos Søren Knudsen Entreprenørforretning har man mere end 30 års erfaring med no-dig-projekter og kan håndtere både de mindre og de helt store projekter. Netop nu er virksomheden i gang med at omstille sig til en mere grøn forretningsgang med bl.a. no-dig-maskiner, der kører på el.

Styret underboring – eller no-dig – er en effektiv og eftertragtet teknologi, når forsyningsnettet skal anlægges eller vedligeholdes. Fordelene er, at borearbejdet primært sker under jorden og kun kræver opgravning ved boringens start- og slutpunkt. Samtidig kræver styret boring et mindre arbejdsområde, kan udføres på kort tid og er velegnet, når man skal under fx bygninger, jernbaner, vådområder og veje.

Alle projekter er lige vigtige for os, og vi går efter at levere den bedst mulige kvalitet hver gang. Vi kører ikke, før projektet er løst – selvom der opstår udfordringer undervejs, Anders Hornshøj, Direktør

En af no-dig-specialisterne herhjemme er Søren Knudsen Entreprenørforretning A/S, der gennem mere end 30 år har udført no-dig projekter over hele landet. Virksomheden hjælper til med både de mindre projekter, og de helt store – eksempelvis stod man i 2022 bag Danmarks længste underboring, da man lagde rør fra Thyborøn til Agger, i alt 1856 meter under jorden. “Alle projekter er lige vigtige for os, og vi går efter at levere den bedst mulige kvalitet hver gang. Vi kører ikke, før opgaven er løst – selvom der opstår udfordringer undervejs”, forklarer adm. direktør Anders Hornshøj.

Ny maskinpark giver lavere CO2-udledning

No-dig metoden er kendt for at være skånsom for miljøet og omgivelserne, hvilket giver langt færre gener for beboerne, trafikken og lokalområdet i sin helhed. “Når vi skal krydse veje, vandløb og jernbaneskinner, påvirker vi omgivelserne mindst muligt – og skal vi igennem en skov, behøver vi ikke fælde træer,” påpeger Anders Hornshøj.

For også at være så skånsom som muligt over for miljøet og klimaet, er Søren Knudsen Entreprenørforretning A/S i færd med at omstille maskinparken som et led i virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

“Branchen har været kendt for at være en tung udleder af CO2, men ved at opdatere maskinparken til de nyeste modeller, kan man sikre en langt bedre brændstoføkonomi med lavere CO2-udledning. Vi vil gerne være foregangsmænd i alt, hvad vi foretager os og tage ansvar for udviklingen, og derfor har vi netop bestilt en ny maskine, der kører på el. På den måde kan vi bidrage til den grønne omstilling,” slutter Anders Hornshøj.

FAKTA: Søren Knudsen Entreprenørforretning A/S

Entreprenør Søren Knudsen A/S er specialister i kabel- og ledningsarbejde og har mere end 60 års erfaring erfaring med at etablere og vedligeholde forsyningsledninger til el, fjernvarme, fibernet og vand. Med afsæt i hovedkontoret i Herning og afdelingerne i Holstebro og Vejen arbejder virksomheden som entreprenør for forsyningsselskaber over hele landet med traditionelt gravearbejde, styret underboring, pipe bursting og cracking, nedpløjning af kabler samt efterfølgende indmålinger.

Se mere på www.skent.dk

Kilde: Entreprenør Søren Knudsen A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.98