Opjustering på opjustering på opjustering.
Det er virkeligheden hos landets største bygge- og anlægsentreprenør, børsnoterede Aarsleff, der gang på gang overrasker med resultater, der er bedre end ventet.
Når entreprenørkæmpen i næste uge kommer med årsrapport for 2023/24, bliver det således femte år i streg, at indtjeningen ender på et højere niveau, end selskabet med topchef Jesper Kristian Jacobsen i spidsen meldte ud ved årets indgang.