23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Milliard-entreprenør køber producent

Købet af hollandske Ooms "giver rigtigt god mening" for Pankas 

Asfalt-kæmpen Pankas har føjet endnu et selskab til sin portefølje. 

Milliard-koncernen har indgået en aftale om at købe selskabet Ooms Producten B.V. fra Holland, der producerer produkter til udlægning og produktion af asfalt. 

Det skriver selskabet selv i en pressemeddelelse. Dermed tæller Pankas hele 18 datterselskaber. Opkøbet skal blandt andet styrke Pankas' position i Holland og udbygge den internationale forretning, lyder det. 

Strategisk, kommercielt, geografisk

Ooms Producten producerer blandt andet et bindemiddel, der anvendes i asfaltbelægningerne i internationale lufthavne i Amsterdam og Hong Kong. 

Producenten omsatte i 2023 for 275 mio. kr. og har aktuelt 25 ansatte. 

- Vi er meget glade for opkøbet af Ooms, der strategisk, kommercielt og geografisk giver rigtig god mening for Pankas. I det kommende samarbejde mellem Ooms og Pankas øvrige datterselskaber styrker vi både vores produkter, services og kapacitet til gavn for kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere, udtaler Poul Henning Jensen, CEO i Pankas Group, i en pressemeddelelse. 

Ooms fortsætter som selvstændigt selskab under Pankas-organisationen, oplyser koncernen. 

Pankas omsatte i 2023 for 1,7 mia. kr. og har 840 ansatte. 220 af dem er i Danmark. Resten af koncernens selskaber og ansatte befinder sig i Tyskland, Holland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Serbien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172