23948sdkhjf

Havn bygger største halprojekt til dato

Der er godt gang i havvindmøller, og det kræver plads på Odense Havn 

Odense Havn bygger sit til dato største halbyggeri. 

10.000 kvadratmeter fordelt på seks haller, skriver Odense Havn i en pressemeddelelse. 

Der er tale om produktions- og logistikhaller, som HPH Totalbyg har vundet totalentreprisen på. 

HPH Totalbyg fra Hinnerup overtog efter en konkurs hos Dansk Halbyggeri, og byggeri af haller til erhverv er i dag en af HPH Totalbygs kerneområder. 

Projektet har samlet set en anslået entreprisesum på 71,5 mio. kr., viser data fra Projektagenten.

Vind i sejlene 

På Odense Havn er der pladsmangel. 98 pct. af den eksisterende bygningsmasse på over 200.000 kvm er allerede lejet ud. 

Ifølge Odense Havn er det i høj grad virksomheder inden for havvind, der har lejet sig ind i de eksisterende kvadratmeter. I takt med vindmøller til havs bliver større og større, er der også behov for flere go større produktions- og lagerfaciliteter på landets havne. 

- Vi oplever massiv vækst hos virksomhederne på havnen. Derfor er investeringer i nye kapaciteter, som for eksempel vores kommende produktions- og lagerhaller, altafgørende for at imødekomme efterspørgslen de kommende år, udtaler Carsten Aa, adm. direktør i Odense Havn A/S. 

Havnen forventer, at de 10.000 kvm produktions- og lagerhaller vil være udlejet allerede i 2025, og havnen er allerede i dialog med markedet, inden fundamenter til byggeriet er støbt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115