Som en steppebrand, der spreder sig hurtigere, end den slukkes, vokser efterslæbet på vedligehold af de kommunale bygninger tilsyneladende uhæmmet.
Det kræver renoveringer for mere end 20 mia. kr. at bringe børnenes skoler, de ældres plejecentre og de mange andre kommunale ejendomme tilbage i god stand. Det viser en ny kortlægning, som Licitationen har foretaget.