23948sdkhjf

Bid for bid får Skanderborg et samlet idrætscenter

Et samlet idrætscenter på Skanderborg Fælled forventes at koste cirka 62 millioner kroner. Første etape er nu på vej

I løbet af 2025 stikkes spaden i jorden til første etape på det, der med tiden skal blive til et samlet idrætscenter på Skanderborg Fælled.

Byrådet i Skanderborg Kommune har netop godkendt, at idrætsprojektet opdeles i faser, og at første fase nu kan igangsættes. De nye faciliteter forventes at stå klar i første kvartal 2026.

- Det er stort, at vi nu kan tage første skridt mod at skabe et center omkring Fælleden, så Skanderborg får et samlet sted for idrætsaktiviteter, som man har med Ry Hallerne, Hørning Idrætscenter eller Klank Idrætscenter i Galten, siger borgmester Frands Fischer (S) i en pressemeddelelse.

62 millioner kroner

Byggeriet er opdelt i tre faser, og i første omgang skal der laves nye omklædningsfaciliteter, en udendørs tilskuertribune og et centralt samlingssted – Hjerterummet – som skal styrke fællesskabet på tværs af foreninger, aldersgrupper og idrætsgrene.

- Hjerterummet er virkelig godt tænkt, og det er et af de mange aftryk, som vores foreninger har været med til at sætte på byggeriet. Det kommer til at fungere som et samlingspunkt, der både byder eksisterende og nye brugere velkommen, fortæller formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Tage Nielsen (B).

Det samlede økonomiske overslag for projektet er 62,1 mio. kr. Den nu skitserede fase, som også inkluderer et fundament til udbygning af en første sal som grundlag for næste fase, har dog alene et overslag på 28,2 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13