Selvom Niels Bohr Bygningen endelig er åbnet - otte år efter planen - regner problemerne stadig nedover skandalebyggeriet, der lige nu står til at blive 3,1 mia. kr. dyrere, end Københavns Universitet havde budgetteret med.
En stor del af ekstraregningen bliver sendt videre til universitetet, som skal betale næsten det dobbelte i husleje i forhold til udgangspunktet i 2013. Bygningsstyrelsens estimat lyder nu på en årlig husleje på 168 mio. kr. i stedet for de oprindelige 86 mio. kr.