23948sdkhjf
Annonce

Nu går forvandling af utrygt stationsområde ind i sidste fase

 Nørrebro Station og området omkring skal være attraktivt byrum for borgerne

I snart 10 år har omdannelsen af Nørrebro stationsområde været på vej, men nu går projektet ind i en afgørende, sidste fase. 

- Nørrebro Station og området omkring er slidt, rodet og opleves som en af vores mest utrygge stationer blandt københavnerne. Vi skal omdanne det til et attraktivt sted for alle. Det skal ikke være et sted, man skynder sig forbi, men et samlingspunkt, der binder byen sammen og inviterer til ophold, siger Københavns overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Bag fornyelsen står Københavns Kommune, DSB, Banedanmark og Områdefornyelsen Bispeengen.

I 2015 fik Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan for stationsområdet af Cobe Arkitekter, der blev det første skridt i forvandlingen. Metrostationen blev indviet i 2019, Mimers Plads i 2021, Kampsportens Hus i 2022 og Glenteparken i 2024.

Nu er det blandt andet Folmer Bendtsens Plads, Lyngsies Plads og Lygten Station, der skal opgraderes, mens Banedanmark vil udvikle arealerne under banen for at skabe et mere trygt miljø.

- Vi får flere til at vælge den kollektive transport til, når der findes et attraktivt miljø omkring stationerne. DSB ser derfor frem til at være med til at give Nørrebro Station og området omkring et tiltrængt løft for at skabe et mere trygt og behageligt byrum for de mange kunder, der benytter stationen til daglig, siger underdirektør i DSB Ejendomme, Lars Gøtke, i pressemeddelelse.

Transformationen er en del af Københavns Kommunes Budget 2025, hvor man over de kommende fire år vil afsætte en ramme på 30 mio. kr. årligt til at gøre området grønnere og byrummet attraktivt.

Derudover vil DSB med midler fra Transportministeriets tryghedspulje også skabe et visuelt løft og bedre adgangsforhold på stationen.

Det er endnu uvist, hvornår opgaverne sendes i udbud, men projektet kan følges på Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.125