MiniCO2 Etagehus er navnet på Realdania By & Bygs fem forsøgsbyggerier på samme vej i Kanalbyen i Fredericia. Foto: Claus Fisker

Af Jesper Lesager 2. oktober 2024 05:31

I Fredericia er Realdania undervejs med fem forsøgsbyggerier, hvor en række benspænd skal tvinge de involverede til at gøre op med mantraet "sådan plejer vi at gøre". 

Resultaterne fra det første byggeri ligger nu klar, og den bæredygtige gevinst er betragtelig: En halvering af materialespildet.

Peter Fangel Poulsen, projektchefen, begynder med en lignelse.

- Du skal holde julefrokost for 20 mennesker på lørdag, siger han.

Begynder man først at planlægge indkøbet lørdag formiddag, ender man med for meget sild og for lidt rødkål. Det skal, forsikrer han, nok blive sjovt alligevel.

- Men starter du allerede i dag, bliver det mere kontrolleret. Der kommer ikke til at mangle noget, og du skal ikke smide så meget ud bagefter. Og det bliver stadig sjovt.

Han mener, at man kan overføre det til et byggeri. Planlægger man grundigt, går det mindre galt. Det er etagehuset i Fredericia et bevis på, lyder det.

- Vi kan bygge hurtigere og mere fejlfrit, siger Peter Fangel Poulsen, der også er formand i Bygherreforeningen.

Mere end en prissat skitse

De fem etagehuse er stort set ens, ligger på samme vej med samme jordbundsforhold og samme lokalplan. Det er et lukket laboratorieforsøg under åben himmel i Kanalbyen.

Fælles for forsøgene er, at det drejer sig om, hvad man kan gøre ved CO₂-udledningen i byggeriet, der står for en tredjedel af Danmarks samlede udledning.

Bæredygtigheden er blandt andet målt ved materialespildet, der var på knap fem procent i det første byggeri - eller cirka det halve af normalen.

Projekterne har fået hver deres benspænd. I det første byggeri skulle digitaliseringen bruges smartere. De følgende skal bygges i beton, træ eller tegl og et skal være præfabrikeret.

Resultaterne fra det første byggeri ligger som nævnt klar. Den vigtigste erkendelse, Peter Fangel Poulsen står tilbage med, er, at bygherren skal stille krav til entreprenørerne på den digitale front.

Syv forskellige entreprenører har syv forskellige slags værktøjer, og det er tilsvarende for rådgiverne. Ifølge projektchefen gavner det at harmonisere it-systemerne.

- De skal være interoperable. Det vil sige, at det ikke skal være et stand-alone-proprietært foretagende, hvor ingen kan finde ud af at åbne det eller hive data ud, siger Peter Fangel Poulsen.

Ansvaret hviler ét sted.

- Bygherren er nødt til at træde i karakter, ellers fungerer det ikke, som projektchefen siger.

Peter Fangel Poulsen er projektchef i Realdania By & Byg. Foto: CPS DK

Med Fredericia-forsøget har man lagt flere kræfter i planlægningsfasen. Helt specifikt har man inviteret entreprenører med ind i processen tidligere, og går lidt mere detaljeret til værks end ved blot at "prissætte en skitse". 

Den indledende investering i projektet bliver naturligvis større. Der skal holdes flere møder, og der skal flere folk med.

- Samlet set bliver det ikke dyrere af den grund, siger Peter Fangel Poulsen, som ikke kan sætte tal på den præcis besparelse.

Det tidlige samarbejde har også en afledt effekt, som ikke drejer sig om kroner og ører, lyder det fra Realdania projektchefen.

- Det vil jo have den tilsvarende effekt på konflikter, som der vil være færre af, og på arbejdsulykker, der også vil være færre.

Tvivlende lektor

Spørger man lektoren på DTU, Jan Karlshøj, om man kan skalere forsøget med de 600 kvm. længere op, stiller han sig tvivlende.

- I større skala, hvor projekterne er mere dynamiske, er det ikke så let, siger han.

I tilfældet i Fredericia pointerer lektoren ligeledes, at det er et forsøg finansieret af Realdania, som har nogle klare mål. Derfor er det ikke underligt, at resultaterne er gode.

- Man giver den en ekstra skalle for at opnå det, som Realdania ønsker at opnå.

Den veltilrettelagte projektering giver god mening i byggerier, som er relativt simple, lyder det fra Jan Karlshøj, der mener, at der er meget at hente ved at dele data undervejs i processen.

- Jeg er meget positiv i forhold til at få planlagt en bedre proces og styrket samarbejdet om fælles mål, som man har gjort her, siger han.

Han mener dog også, at det bliver sværere, når man taler om mere komplicerede byggerier end nogle boliger som disse.

- Problemet kommer, når byggerierne kommer til at tage meget lang tid, for så ændrer behovene sig undervejs, siger Jan Karlshøj.

Han giver et eksempel fra sit eget universitet. Letbaneprojektet, der strækker sig fra Ishøj til Lundtofte, har efterhånden varet mere end et årti. Projektet har ændret sig mange gange undervejs, og en meget detaljeret planlægningsfase ville gøre det sværere.

- Processen, som man har prøvet at tilrettelægge på en god måde, vil blive ødelagt, når man skal lave noget om.