23948sdkhjf

Tidligere minkavler påbegynder projekt med 1200 nye boliger

På en grund, hvor der tidligere blev drevet blandt andet en minkfarm, skal der nu opføres over 1000 boliger i løbet af de kommende årtier

Et nyt kapitel er påbegyndt i det midtjyske, hvor det første spadestik til en kommende bydel i Hedensted netop er blevet taget. På et landbrugsområde, hvor der også tidligere lå en minkfarm, skal der nu opføres 1200 nye boliger.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Projektudvikleren bag hedder Bjarne Pedersen, og han er den tidligere ejer af minkfarmen i området. Han fortæller til mediet, at natur og naboskab er i fokus på det nye projekt.

Det nye boligområde, der har fået navnet Helheden, er designet med vægt på både grønne omgivelser og stærke fællesskaber. Visionen er at skabe et kvarter, der integrerer parker, legeområder og stisystemer, som skal fremme en aktiv og social livsstil for de kommende beboere. 

Med projekter som Helheden investeres der markant i Hedensteds fremtid. Byudviklingen sigter på at tiltrække nye beboere og fastholde de nuværende ved at tilbyde moderne og miljøvenlige boligforhold. De første boliger forventes at stå klar inden for de næste par år.

Langsigtet plan

Spadestikket markerer starten på en plan, der strækker sig over flere år. Hele området er på 180 hektar, hvilket svarer til en tredjedel af Hedensted by, og det vil tage 10-20 år at udvikle det hele. 

Byrådet vedtog tidligere på året lokalplanen for første etape, der giver mulighed for 34 parcelhusgrunde og 60 rækkehuse, og det var denne del, der blev taget første spadestik til for nylig, skriver Århus Stiftstidende.

Rum Arkitekter har stået for tegnearbejdet, og der bliver ifølge arkitekterne lagt op til et noget anderledes boligområde end de traditionelle villakvarterer med ligusterhække og dobbeltcarporte. Kombinationen af grønne elementer og fællesskaber forventes at skabe en attraktiv fremtid for både nye og eksisterende beboere i området, lyder det.

Borgmester i Hedensted Kommune Ole Vind (V) holdt en tale til i forbindelse med det første spadestik, hvor han ikke overraskende kaldte projektet et vigtigt skridt i byudviklingen, der vil skabe plads til mange nye familier i Hedensted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14