23948sdkhjf

Et internationalt naturhistorisk museum er på vej

Med nye millioner i ryggen arbejder Naturhistorisk Museum i Aarhus mod at bygge nyt på havnen

Et nyt internationalt naturhistorisk museum er på vej til Aarhus.

Et flertal i Aarhus Byråd har valgt at investere 4,5 mio. kr. i at undersøge mulighederne for at skaffe finansiering af et projekt, der skal omdanne det nuværende Naturhistorisk Museum til byens nye Nature & Science Museum.

Planen er for nuværende at lancere en international arkitektkonkurrence i 2026.

Vurderingen er så, at et nyt museum på 17.000 kvm – de 5.000 kvm til udstilling – kan så klart i 2032.

Siden åbningen i 1941 har Naturhistorisk Museum budt millioner af nysgerrige gæster velkommen i de nu fredede museumsbygninger i Universitetsparken i Aarhus. Placeringen betegnes dog som udfordrende, hvorfor ankeret snart hives op for at gøre museet mere synligt i bybilledet.

Naturhistorisk Museum peger selv på Pier 3 ved Aarhus Ø, som står foran udvikling, som stedet, hvor et nyt moderne museum kan realiseres.

Udvikling undervejs

Siden Molslinjen i 2020 forlod området og flyttede til en ny færgeterminal har det forhenværende færgeleje tæt på bymidten ligget delvist øde hen. Og for nylig har udviklingsprojektet for området for alvor fået vind i sejlene. 

Den cirka 100.000 kvm store mole ligger lige mellem Aarhus midtby og Aarhus Ø.

Det er derfor ikke uden grund, at museet ønsker at spille en aktiv rolle i netop dette nye bykvarter.

- Her kan det nye museum understøtte byens mål om at skabe liv og et levende kulturliv på havnefronten samt i de grønne områder med plads til mennesker, store oplevelser og en bred vifte af rekreative aktiviteter, udtaler museumsdirektør ved Naturhistorisk Museum, Bo Skaarup, i en pressemeddelelse:

- Samtidig kan museet med en sådan placering sætte fokus på den marine biodiversitet og understøtte udviklingen af nye spændende vandaktiviteter, som er en vigtig og voksende del af byens DNA.

Aarhus Kommunes indledende støtte på 50 mio. kr. blev etableret i 2020. Salling Fondenes indledende støtte var 7,5 mio. kr.

Det estimerede årlige besøgstal i et nyt museum er cirka 350.000, baseret på markedsanalyse fra august 2024.

Naturhistorisk Museum i Aarhus

  • Naturhistorisk Museum er i sin nuværende form Danmarks næststørste statsanerkendte naturhistoriske museum med cirka 3 mio. unikke genstande i sine samlinger.
  • Museet er en selvejende kulturinstitution, der drives i henhold til museumsloven.
  • Naturhistorisk Museum ejer selv sine bygninger samt en del af arealet og søerne i Aarhus Universitetspark, ligesom museet også ejer og driver kursus- og forskningsstationen Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge – samt et samlingsmagasin beliggende i Trige.

Kilde: Naturhistorisk Museum i Aarhus

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109