23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter forsinkelser: Rambøll har nedlagt 250 stillinger

Forsinkelser og aflyste projekter har tvunget Rambøll til at skære 250 stillinger sammenlignet med sidste år

De rådgivende ingeniører i Rambøll har mistet 250 kollegaer over det sidste års tid. Årsagen finder man i, at koncernen i løbet af særligt det seneste halvår har oplevet både forsinkelser og aflysninger på sine projekter. De fleste af de 250 stillinger er nedlagt inden for arkitektur og byggeri i Norden.

Det oplyser virksomheden i en mail til Energiwatch.

Dette er helt normalt for en forretning som vores, der lever af at sælge timer

Rambøll i en mail til Energiwatch

Rambøll fortæller, at der både er tale om naturlige afgange og afskedigelser. Præcis hvor mange fyringer, der har været, er fortsat ukendt. Ingeniør- og konsulentkoncernen har i dag 4100 medarbejdere i Danmark fordelt over 12 kontorer samt flere kontorer i både Norge, Sverige, Finland og Grønland. På verdensplan er der mere end 18.000 ansatte i koncernen.

Til Energiwatch skriver virksomheden, at det faldende antal medarbejdere er helt udramatisk:

- Vores primære fokus har været på, hvor mange nye medarbejdere vi tager ind, når vi har naturlig afgang. Der har dog været lommer primært i Norden, hvor vi har været nødt til at lave afskedigelser, hovedsageligt inden for byggeri og arkitektur,” skriver Rambøll til EnergiWatch.

- Dette er helt normalt for en forretning som vores, der lever af at sælge timer, understreger Rambøll.

Antallet af medarbejdere har dermed bølget frem og tilbage i ingeniørkoncernen i løbet af de sidste år, for fra 2022 til 2023 voksede antallet af stillinger med over 1.200.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109