23948sdkhjf

Efter to års byggeri: Nyt boligområde færdiggjort i Kalundborg

97 nye boliger i Klosterparken i Kalundborg står nu færdige efter knap to års byggeri. Det er AP Ejendomme, der har stået for opførslen

AP Ejendomme kan under to år efter første spadestik meddele, at byggeriet af boligområdet Munkesøhuse i Klosterparken centralt i Kalundborg står færdigt.

For de sidste af de i alt 97 svanemærkede boliger står nu færdige, og det glæder man sig over hos bygherre.

Det fortæller projektchef i AP Ejendomme, Michala Velin.

- Munkesøhuse lever på alle måder op til de forventninger, vi har haft, siden vi begyndte at arbejde med projektet, siger Michala Velin i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer:

- Vi har gjort os umage for at indpasse boligerne til omgivelserne, og 5E Byg har som totalentreprenør på allerbedste vis realiseret alle vores planer og tanker i byggeriet af Munkesøhuse.

Hos 5E Byg, der har været totalentreprenører på projektet, er man tilfredse med at afslutte byggeprojektet, som der har været stor efterspørgsel på.

Det fortæller teknisk direktør hos 5E Byg, Torben Nielsen, som har værdsat samarbejdet med AP Ejendomme.

- AP Ejendomme har fra start været meget ambitiøse med projektet og sat nogle høje standarder for området. Vi er meget glade for, at vi har kunnet realisere de mange ambitioner og tanker, som AP Ejendomme har haft for Munkesøhuse, siger Torben Nielsen i pressemeddelelsen.

Boligerne spænder fra 57 til 124 kvadratmeter og er alle med altaner eller terrasser, som har udsigt over Klosterparken, Kirken eller vandet. Arkitema er arkitekter på projektet.

AP Ejendomme har oplyser, at man er tæt på at have udlejet alle ejendommene.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157