Ebbe Dalsgaard A/S: Hovedentreprenør bag endnu et vellykket byfornyelses- og klimatilpasningsprojekt i hovedstaden
For at skybrudssikre og etablere et bedre byrum omkring Carl Nielsens Allé på Østerbro i København, der gentagne gange er blevet ramt af oversvømmelser, har landskabsarkitekter fra WERK og ingeniører fra NIRAS udformet og beregnet visionerne bag byfornyelsesprojektet på Carl Nielsens Allé: Et ambitiøst og visionært klimatilpasningsprojekt, der strækker sig over et areal på 6.000 m2 og skaber et sammenhængende forløb af park, gader og byrum, der både skybrudssikrer området og skaber plads til rekreation og ophold.
Al anlægsarbejde udført af Ebbe Dalsgaard A/S
Projektet, der repræsenterer en vellykket kombination af formgivning, beboerinvolvering og ingeniørmæssige beregninger, blev indviet i sommeren 2023 og er udført og realiseret af entreprenør og anlægsgartner Ebbe Dalsgaard A/S for Københavns Kommune, som er bygherrer på projektet.
Med kompetencer inden for projektstyring, belægning, kloakering og beplantning har vi stået for hele entreprisen, og al anlægsarbejde er forløbet efter planen Administrerende direktør i Ebbe Dalsgaard A/S, Søren Dalsgaard.
“Vi har haft æren af at udføre opgaven, og det har været et meget interessant og spændende projekt. Vi har arbejdet på udearealet med det formål at skabe byfornyelse, men også at skybrudssikre området. Med kompetencer inden for projektstyring, belægning, kloakering og beplantning har vi stået for hele entreprisen, og al anlægsarbejde er forløbet efter planen,” fortæller administrerende direktør i Ebbe Dalsgaard A/S, Søren Dalsgaard.
En multifunktionel belægning
Den nyanlagt oase på Østerbro i København er omkranset af et cirkulært kantelement. Her fra ledes regnvand fra området og tagvand fra Svanemøllehallen over i oasens nye regnvandsbassiner, som danner ramme for et nyt grønt område, hvor byliv og natur kan sameksistere.
“Klinkebelægningen fungerer både som sti og vandstyrende element, og så er området omkranset af et kantelement i beton, der fungerer som både adskillelse mod trafikken, opholdsmøbel og vandrende. Ved skybrud og regnvejr vil regnvand blive ledt fra Svanemøllehallens tag via kantelementet og ned til de tre regnvandsbassiner på pladsens midte. I centrum af anlægget er der etableret regnvandsbassiner, som ved skybrud samler regnvand. Når vandet samler sig i bassinerne, vil det indgå i en naturlig del af området i form af små søer. Resten af tiden vil bassinerne være fyldt med beplantning i form af græsser og siv,” forklarer Søren Dalsgaard og henviser til, at projektet har krævet specialiserede kompetencer, bl.a. i forbindelse med nedgravning af store trykledninger i en dybde på fire-fem meter.
“For at realisere projektet har vi trukket på en stor palette af kompetencer, som bl.a. har involveret kompliceret kloakarbejde, jordarbejde, belægnings-, beplantnings- og murerarbejde,” siger han.
Fakta:
- Bygherre: Københavns Kommune
- Landskabsarkitekt: WERK
- Ingeniør: NIRAS
Kilde: Ebbe Dalsgaard A/S
EBBE DALSGAARD A/S
Entreprenørvirksomheden Ebbe Dalsgaard blev stiftet i 1971 og beskæftiger i dag mere end 35 medarbejdere, som tilsammen repræsenterer bred erfaring inden for entreprenør og anlægsfaget. Virksomheden udfører alt fra oprettelse af byrum, aktivitetsrum, haveanlæg, naturgenopretning til klimatilpasning, kloak- og belægningsarbejde.
Kilde: Ebbe Dalsgaard A/S