23948sdkhjf

Hotel ved Storebælt bygger til med 100 værelser

Tegnestuen bag hotellets nye værelsesfløj står også bag projekter bag projekter som Svinkløv Badehotel, Velux Innovation House og Betty Nansen Teatret

Stadig flere gæster lægger vejen forbi Nyborg Strand Hotel & Konference på kanten af Storebælt. Nu tager hotellet konsekvensen og udvider sin kapacitet med opførelsen af en ny værelsesfløj, som forventes at stå færdig i 2026. 

Bygningen kommer til at rumme 80-100 værelser fordelt på tre til fire etager, og vil imødekomme den stigende efterspørgsel på konferencer med overnatning.

- Udvidelsen sker som følge af, at vi gennem de seneste år har oplevet en øget efterspørgsel på større konferencer og arrangementer med overnatningsmuligheder.

Vi ser udvidelsen som en strategisk investering i fremtiden, og vi er stolte af at have en sund økonomi og en bestyrelse, der giver os mulighed for investeringer som denne, udtaler Jan G. Larsen, direktør på Nyborg Strand, i en pressemeddelelse.

Praksis Arkitekter, som også står bag projekter som Svinkløv Badehotel, Velux Innovation House og Betty Nansen Teatret, har tegnet den nye fløj. 

Den nye værelsesfløj opføres i forlængelse af det igangværende byggeri af nyt receptionsområde og et større loungeområde på Nyborg Strand. Det nye receptionsområde forventes færdig i oktober 2024 og loungeområdet i december 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127