23948sdkhjf

Tre hold fuldender feltet: De skal udfordre BIG og Cobe

Der er nu sat navn på alle de hold, som skal deltage i konkurrencen om et samlende greb ved Royal Arena, DR Koncerthus og Bella Arena på Amager

Kunst og arkitektur skal løfte og nytænke byrummene ved de store spillesteder DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena i Ørestad, som tilsammen danner Nordens største koncertområde.

Nu er der sat navn på de tre sidste prækvalificerede teams bestående af arkitekter og kunstnere, som i fællesskab skal konkurrere om opgaven med at styrke byrummene som "Byens Scene".

- Konkurrencen markerer et vigtigt skridt mod at forvandle vores fælles byrum og skabe nye, inspirerende oplevelser for både naboer og besøgende. Ørestad har netop fejret 20 år og har allerede gennemgået en betydelig udvikling gennem de sidste to årtier, udtaler Christian Folden Lund, adm. direktør i Bellagroup, i en pressemeddelelse.

Tre fuldender feltet

På forhånd havde partnerskabet bag Byens Scene prækvalificeret to teams. Team BIG med den amerikanske kunstner Doug Aitken, Niras og Volcano ombord og Team Cobe, som samarbejder med den tyske kunstner Katharina Grosse.

De tre udvalgte hold til konkurrencen om "Byens Scene"

  • Team Masu Planning i samarbejde med Studio Erde og Julius von Bismarck
  • Team Schul Landskab med Judith Hopf, Henrik Plenge Jakobsen og Esben Weile Kjær
  • Team Snøhetta i samarbejde med Camille Norment Studio og WSP Danmark A/S

Kilde: By & Havn

De tre resterende prækvalificerede hold tæller både danske og internationale arkitekter og kunstnere, "som alle har international opmærksomhed lige nu", som det hedder.

Samtidig har udvalget "en god spredning i forhold til kunstnerisk inspiration og tilgang" og forhåbningen er, at det "vil give en lang række ambitiøse og modige forslag i konkurrencen".

De i alt fem prækvalificerede hold skal nu deltage i konkurrencen, som i første omgang består af en idéfase, hvorfra to-tre hold bliver udvalgt til at gå videre til projektfasen.

To faser

Idéfasen, der skydes i gang til september, skal vise et fælles kunstnerisk og arkitektonisk forslag, der visuelt og fortællemæssigt kæder de tre byrum sammen. 

Projektfasen, der følger i starten af 2025, handler om at vise, at ideerne kan omsættes til praksis og skabe den stemning, som man ønsker i byrummene. 

Mellem de to konkurrencefaser planlægges et dialogforløb med relevante aktører, som skal bidrage med lokal viden og inspiration til de konkurrerende hold i fase to. 

Vinderholdet forventes udpeget i foråret 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125