Den danske del af den internationale betongigant CRH Concrete falder lidt i omsætning, men løfter til gengæld bundlinjen med 40 pct.
Det fremgår af årsregnskabet for 2023, der netop er offentliggjort. Det er samlet set et "ok år", lyder det fra adm. direktør Claus Bering.
- Det har ikke været dårligt, men heller ikke prangende. Det er et gennemsnitligt pænt år. Vi har fokuseret på at optimere forretningen, ikke tage tabsgivende sager ind og have styr på omkostningerne, siger Claus Bering.