23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ny Lynetteholm-metro på økonomisk himmelflugt: Seks milliarder kroner dyrere end først antaget

Den nye metrolinje i København M5 bliver seks milliarder kroner dyrere end først antaget. Det viser en ny beregning, som Metroselskabet har foretaget
Annonce

En ny metrolinje skal etableres i København, hvor M5, som den kommer til at hedde, skal over 10 stop køre mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport via Islands Brygge, Amagerbrogade, Refshaleøen og Lynetteholm og Østerport.

Det ser dog ud til, at den kommende linje bliver en særdeles omkostningsfuld affære – også mere end først antaget.

Annonce

Det fremgår af Metroselskabets seneste miljøkonsekvensvurdering fra juni 2024, som fagbladet Ingeniøren var først til at skrive om.

Inden da var Metroselskabets seneste miljøkonsekvensvurdering fra 2020, og her konkluderede man, at anlæggelsen af en ny linje ville koste 20,5 mia. kr., hvilket med inflationen inddraget ville være lidt mere end 23 mia. kr. i dag.

I den seneste beregning er projektet dog steget til 29,6 mia. kr., altså mere end seks mia. kr. dyrere end først antaget.

Annonce

Markedet og udvidelse presser prisen

Den store prisstigning skyldes ifølge selskabet stigende prisudviklinger i markedet kombineret med ændringer i projektet.

I et skriftligt svar til Ingeniøren skriver Metroselskabet, at linjeføringen på Amager er blevet længere, mens der også er blevet tilføjet to ekstra stop på henholdsvis Islands Brygge og Amagerbrogade.

M5-projektet kan fortsat vokse sig større i pris, da det nuværende overslag er bygget på en version, hvor godt og vel 5 kilometer af strækningen bliver anlagt som højbane for at begrænse omkostninger og CO2-udledning. Det kan dog sagtens ændre sig.

Annonce

For nuværende er planen, at metrolinjen skal stå færdig i første kvartal af 2035.

Konsortiet Cowi-Arup-JV, bestående af COWI A/S og Ove Arup & Partners, har sammen med Rambøll stået for miljøkonsekvensvurderingen samt arbejdet med ledningsomlægninger og anlægsprojektering af metrolinjen.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.201|