Det er ikke småpenge, Region Hovedstaden forsøger at kradse ind efter en vandskade på byggeriet af supersygehuset Nyt Hospital Hvidovre.
Tværtimod har regionen 143,3 mio. kr. ude og svømme, og der er opstået lidt af et rivegilde om, hvem der egentlig skal betale den store regning.
- Vi kommer til at følge det her helt til dørs. Vi synes ikke, vi som bygherre har noget ansvar i sådan en vandskade. Og vi mener ikke, det er rimeligt, hvis vi kommer til at sidde med en regning for det her, siger Mogens Kornbo, direktør i Region Hovedstadens Center for Ejendomme.