23948sdkhjf

Jysk entreprenør skal opføre svanemærket daginstitution på Sjælland

Lejre Kommune har udpeget Gråkjær som totalentreprenør til opførelsen af Børnehuset Myretuen i Gevninge

Totalentreprenøren Gråkjær skal fra sommeren 2024 og frem til udgangen af 2025 opføre en ny daginstitution i Gevninge i Lejre Kommune.

Det hedder Børnehuset Myrehuset, og byggeriet kommer til at blive svanemærket, hvor en reduktion af CO2-udledning bliver et centralt omdrejningspunkt i forbindelse med tilblivelsen af daginstitutionen.

- Vores erfaringer fra lignende projekter har givet os et solidt fundament for at kunne levere daginstitutioner, der ikke blot er attraktive og funktionelle, men som også integrerer grønne tiltag i alt fra materialer til energiforbrug og tekniske installationer, siger Kim Harkjær, der er tilbudschef hos Gråkjær, i en pressemeddelelse.

Børnehuset Myrehuset opføres med en træbeklædning, hvilket skal være med til reducere brugen af traditionelle materialer som beton, glas og stål og dermed CO2-udledningen. 

Derudover vil man installere varmepumper, solceller og grønne tage samt lave en klimasikring af regnvandsudledning som et led i at bygge bæredygtigt.

- Det skal være et byggeri, der afspejler vores fokus på klima og bæredygtighed. Det projekt, vi har valgt, imødekommer begge dele, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat, siger Lotte Greve, der er formand for Udvalget for Børn & Ungdom i Lejre Kommune, også i pressemeddelelsen.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, vil opførelsen af daginstitutionen koste omkring 36,9 mio. kr.

Den Holstebro-baserede totalentreprenør oplyser, at byggeriet skal udføres i samarbejde med GPP Arkitekter og Stokvad Rådgivende Ingeniører.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172