Stor udvidelse af museum på Bornholm udskudt på ubestemt tid

Tilbage i november 2023 skulle arbejdet med opførelsen af Bornholm Kunstmuseums 3.000 kvm nye store udstillingsbygning være påbegyndt, men et halvt år senere er der fortsat ikke sket noget med byggeriet.
Og det kommer der heller ikke til foreløbigt.
Det oplyser Licitationens søstermedie, Projektagenten, som skriver, at uforudsete forhindringer og højere priser er skyld den ubestemte forsinkelse.
Den 160 mio. kr. dyre museumsudvidelse skulle mangler endnu en hovedentreprenør til opgaven, men hvornår opgaven bliver sendt i udbud, og hvordan den bliver det, er endnu uvist.
Udvidelsen er tiltænkt at skulle stå i forlængelse af det nuværende museum i Rø tæt ved Gudhjem, hvor efter planen både skal huse en café, skabe rum til udstillinger og give nye muligheder for foredrag på museet.
H+ er arkitekter på projektet, mens Schønherr er landskabsarkitekter og Niras er totalrådgiver.
Licitationen har forsøgt at få en kommentar fra Jacob Bjerring-Hansen, der er museumsdirektør på Bornholms Kunstmuseum for en status på forsinkelsen. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.