23948sdkhjf

Elektroniske energiventiler sparer på varmen og øger komforten

Skoler og institutioner kan vinde meget ved at overgå til elektroniske ventiler. Det er billigere for varmeregnskabet og skaber bedre komfort for elever og lærere.

En del af de danske skoler ’kæmper’ stadig med de gammeldags varmeventiler. Resultatet er en dårlig udnyttelse af varmen og et energiforbrug, der er højere end nødvendigt. Samtidig skaber det ringe komfort for både elever og lærere, når varmen ikke automatisk justeres og tilpasser sig de aktuelle og ofte skiftende forhold.

”Der er mange ting at tage i betragtning, når temperaturen skal stå korrekt. Hvad er udendørstemperaturen? Hvordan er de generelle vind- og vejrforhold? Er det høj solskin eller overskyet? Er det dag eller nat? Hvor mange mennesker er der i lokalerne – og hvor længe er de der ad gangen? Hvor fysisk aktive er de? Alt det er forhold, som skaber behov for løbende at justere temperaturen”, siger Ole Fornill, direktør hos Belimo A/S.

Optimal varmeudnyttelse

De elektroniske energiventiler fra Belimo stammer fra Schweiz, hvor man løbende udvikler på den avancerede teknologi bag. 

I dag fås systemet med mange features og funktioner, så brugerne er sikret en løbende optimal varmeudnyttelse og ønsket temperatur på f.eks. skolerne.

Med de elektroniske varmeventiler løber kun den ønskede varmeenergi gennem rørene. Når ventilerne er lukkede, er der ingen lækage. Det mindsker energiforbruget, og man undgår unødvendig belastning på pumpefunktionen.

Resultatet er, at man har helt styr på varmen lokalt, og alle oplever den helt rette temperatur til både ophold og læring.

”Det skal ses i kontrast til de gamle zone- og sædeventiler. De lukker ikke helt, så hvis der stadig er tryk på anlægget, kommer varmen igennem og ud i f.eks. skolens lokaler. Også når det slet ikke er nødvendigt. Det bruger unødvendig energi og er et klart ressourcespild”, tilføjer Ole Fornill.

Overblik og indblik

Med Belimo-energiventiler kan skolerne få overblik og indblik i, hvor meget energi der er i systemet, og hvor det løber hen, så man bedst muligt kan fordele varmen. Den grad af gennemsigtighed giver en øget energieffektivitet og er dermed en bonus for varmeregnskabet.

Med systemet kan man også samle data – faktisk for de seneste 13 måneder. Man kan gennemgå data-loggen og tilegne sig viden, der baner vej for yderligere varmeoptimeringer og effektiviseringer.

Langt de fleste steder styres varmen fra centralt sted, men i fremtiden bliver det i højere grad mere udbredt at styre varmen helt ned på lokaleniveau. Det kan godt lade sig gøre i dag, men det er en mere avanceret og bekostelig løsning.

Det vil kræve, at man etablerer sensorer i hvert eneste rum.

”De elektroniske energiventiler er et godt kompromis her-og-nu, fordi alene det vil skabe langt bedre energieffektivitet. Samtidig kan de indgå som en del af en fremtidssikret løsning, så det er en investering på vej hen imod det mest optimale set-up”, siger Ole Fornill.

FAKTA:

Belimo A/S har siden 1981 haft agenturet for schweiziske Belimo AG. Hermed råder virksomheden over produkter fra en af verdens mest respekterede leverandører med mere end 2.200 ansatte fordelt på 80 lande. 

Energiventilen er ét blandt flere produkter, der er med til at sikre Belimo pladsen som global markedsleder inden for aktuatorer og ventiler til varme-, ventilations- og klimaanlæg. I dag leverer danske Belimo A/S løsninger til skoler, sygehuse, drift og anlæg, kommunale ejendomme og en lang række andre erhvervskunder og offentlige kunder.

Kilde: Belimo A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132