Når det regner på præsten, drypper det på Ahlsell og Uponor.
De to virksomheder har nemlig valgt at indgå et samarbejde, så installationsvirksomheden Ahlsell fremover kan tilbyde mere end 500 Uponor-produkter til håndtering af drikkevand, spildevand og regnvand.
- Hos Ahlsell vil vores kunder fremover kunne finde alt, hvad de har brug for inden for Uponors kloak-, regnvands- og drikkevandsløsninger. Fra hele palletten af standardrør og fittings til tanke og brønde kan vi nu også levere komplette og skræddersyede Uponor-løsninger, der opfylder specifikke krav og behov siger Flemming Nielsen, der er salgsdirektør for VA hos Ahlsell i en pressemeddelelse.