23948sdkhjf

Skovsøbakken er foregangsprojekt for bæredygtige institutioner

Inden for byggeri og arkitektur er evnen til at overholde budgetter og tidsrammer afgørende for en succesfuld byggeproces. Friis Andersen Arkitekter har specialiseret sig i netop det, og den tilgang gjorde daginstitutionen Skovsøbakken til et forgangsprojekt for bæredygtige institutioner.

Med en tegnestue på mellemstor størrelse kan Friis Andersen Arkitekter A/S tilbyde de nødvendige kompetencer in-house. Dette sikrer en smidig proces, hvor kommunikationen er direkte og beslutningstagningen effektiv. Samtidig er tegnestuen lille nok til at bevare et nært og tæt samarbejde, hvor sparring på tværs af afdelinger er en naturlig del af arbejdsdagen.

Hos Friis Andersen Arkitekter er der et stort fokus på tæt samarbejde med bygherre lige fra den tidlige brugerinddragelse til aflevering af byggeriet, hvor det gennemgående i hele denne proces er den samme projektleder, der varetager kommunikationen til bygherre.

”Vores projekter skal være bygbare og tegnes, så det holder bygherres afsatte økonomi. Vi går meget op i, at det byggetekniske er i orden, så vi undgår risikobehæftede løsninger. Vi har et tæt samarbejde med vores ingeniører på alle fag, og har egne uddannende folk indenfor både bæredygtighed, brand og arbejdsmiljø som er med fra start til slut, og det giver bygherre både sikkerhed og tryghed,” siger Jesper Øager Jensen, arkitekt og partner i Friis Andersen Arkitekter.

Skovsøbakken, et bæredygtigt forgangsprojekt

Et af Friis Arkitekters første DGNB certificerede projekter er daginstitutionen Skovsøbakken i Slagelse. Denne bygning har opnået DGNB Guld certificering, grundet dens høje standard inden for bæredygtighed og miljøhensyn.

Det er en forholdsvis stor institution, der er placeret på toppen af en bakke i et kuperet terræn. Bygningen er udformet som fem fingre med store vinduespartier ud mod naturen og mindre vinduer i børnehøjde. Lokalerne hvor børnene opholder sig byder på masser af lys, og institutionens fællesområder er strategisk indrettet med garderober og køkkenfaciliteter, der sikrer en optimal brug af institutionens rum.

I designet af Skovsøbakken blev der anvendt svanemærkede materialer, som giver en bygning med minimal miljøpåvirkning og gode forhold for de små beboere. Fokusset på bæredygtighed og tegnestuens store fokus på at overholde budgetter og tidsrammer, skabte en harmonisk byggeproces med balance mellem økonomisk ansvarlighed og miljøbevidsthed. For at ramme den balance måtte Friis Andersen Arkitekter prioritere den løbende sparring meget højt.

”Vi har haft flere interne møder omkring den bæredygtige vinkel på byggeriet og en løbende briefing omkring DGNB og Svanemærkningen. Det har vi gjort via hyppige informationsmøder, der sikrede, at alle entreprenører hele tiden var på samme side. Det store fokus på bæredygtighed var nyt for flere af deltagerene, så vi lavede hele tiden beregninger og kalkulationer for at holde styr på det samlede CO2-regnskab”, siger Jesper Øager Jensen.

Nye og gamle materialer

Skovsøbakken er bygget i træ med store tagudhæng, som både giver læ for regn og rusk, men som også skygger for de store vinduer om sommeren og forhindrer overophedning af lokalerne. Friis Andersen Arkitekter har hele tiden forholdt sig kritisk til valget af materialer, og det er en af virksomhedens spidskompetencer at finde netop de løsninger, som der er behov for på det pågældende byggeri.

”Vi prioriterer hele vejen i igennem i forhold til, hvad der giver mening på det pågældende projekt i det pågældende område. En af de største udfordringer med træbyggeri er fare for skimmel. Hvis materialerne først bliver våde, og så dækkes til bagefter, så er skaden sket, og det er omkostningsfuldt at rette op på. Det forsinker byggeprocessen og koster mange penge. Så vi anbefaler altid total overdækning, når man arbejder med denne type materialer. Det kan virke omstændigt, men det er godt givet ud på den lange bane,” forklarer Jesper Øager Jensen.

Selvom vejret ikke altid var med byggeholdet på Skovsøbakken, kom alle i mål ved løbende at lave planer for hvordan eventuelle fugtskader skulle behandles og ved at rykke hurtigt ud, når vejret artede sig.

På Skovsøbakken var der ikke det store fokus på genbrug af materialer i begyndelsen af byggeprocessen. Det var noget, der opstod løbende og startskuddet til det, blev givet af Friis Andersen Arkitekter, der midt i byggeprocessen kom i tanke om en måde, at give gamle materialer nyt liv.

”Vi var rådgivere på et renoveringsprojekt inde i København, hvor vi stod med en gammelt skiferbeklædning, som ikke fejlede noget og stadig var i fin stand. Vi fik fragtet skifferbeklædningen til Slagelse, hvor de nu pryder facaderne af de små opbevaringsskure, som står ude i terrænet foran selve børnehuset”, siger Jesper Øager Jensen.

Et vellykket samarbejde

Under opførelsen af Skovsøbakken oplevede Friis Andersen Arkitekter et tæt og produktivt samarbejde med både de øvrige entreprenører og bygherre. Alle parter var engagerede og motiverede for at nå i mål, hvilket skabte en positiv atmosfære og sikrede projektets succes.

”Samarbejdet var godt fra start til slut. Da dette var et af vores første byggerier med fokus på DGNB certificering, krævede det meget løbende sparring. Det var et meget lærerigt projekt for alle de involverede parter, og fungerer som et forgangsprojekt for de andre institutioner, vi laver i dag, forklarer Jesper Øager Jensen.

For Friis Andersen Arkitekter var Skovsøbakken ikke blot et projekt, men et lærerigt skridt på rejsen mod at blive en stærk aktør inden for bæredygtigt byggeri. Erfaringen fra dette projekt har styrket deres ekspertise i at navigere i komplekse byggeprocesser og sikre DGNB certificerede resultater.

FRIIS ANDERSEN ARKITEKTER

Arkitektfirmaet Friis Andersen blev stiftet i 1909 af arkitekt Carl Andersen.

Friis Andersen er en tegnestue med ekspertise inden for et bredt område af byggerier, planlægning og rådgivning.

Siden 1960’erne har tegnestuen haft til huse i den fredede Ritmestergård, som ligger på hjørnet af Frisegade og Store Kirkestræde og er en af Nykøbings ældste bygninger.

I dag har Friis Andersen Arkitekter også etableret tegnestue på Spontinisvej i København, da virksomheden varetager mange opgaver i hovedstadsområdet. 

Tegnestuen har i dag omkring 40 medarbejder fordelt i både Nykøbing F. og København

Læs mere på www.friis-a.dk

Kilde: Friis Andersen Arkitekter.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172