23948sdkhjf

Nordstern arbejder med hele værdikæden og får international anerkendelse

Gennem arbejde med hele værdikæden i projekterne vil den store entreprenør og udvikler være med til at definere fremtidens standarder

Nordstern tager et nyt skridt for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Den store udvikler og entreprenør kan nu supplere sit igangværende arbejde med et godkendt videnskabsmål af Science Based Targets, målsætninger som skal bidrage til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.

- Vores branche har et stort ansvar i at holde den globale opvarmning under 1,5 °C inden 2050. Det kræver derfor også, at aktører som Nordstern har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed via et strategisk og målbevidst arbejde med vores påvirkning af klimaet helt ned i detaljen på det enkelte projekt, siger Torben Modvig, adm. direktør i Nordstern, i en pressemeddelelse.

Scope 1, 2 og 3 - kort fortalt

Virksomheders CO2-udledning deles op i tre såkaldte scopes: 

  • Scope 1 er udledning fra en virksomheds egen produktion 
  • Scope 2 er udledninger fra den energi, man indkøber til produktionen 
  • Scope 3 er inddirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde, dvs. indkøb af varer og services hos leverandører, transport, forretningsrejser, bortskaffelse af solgte produkter m. m.

Kilde: Greenhouse Gas Protocol

Ved at arbejde med hele værdikæden i projekterne håber han og selskabet, at projekterne kan være med til at definere standarder for fremtiden.

For at leve op til målsætningen har Nordstern forpligtet sig til at reducere drivhusgasser i scope 1 og 2 med 42 pct. inden 2030 sammenlignet virksomhedens udledning i 2021.

Nordstern vil herudover måle og reducere scope 3 udledningen, så scope 1, 2 og 3 samlet set reducerer virksomhedens udledning med 90 pct. inden 2050 i forhold til Nordsterns udledning i 2021.

Bæredygtighed i projekter

Nordsterns og bygherres fokus på bæredygtighed afspejles i projekter som for eksempel Svanemølleholm, som opføres i Nordhavn, København.

Dette kontordomicil skal både DGNB Platin-certificeres og følge EU-taksonomiens minimumskrav om miljø- og socialt ansvar.

Hvad er Science Based Targets?

  • Science Based Targets initiative (SBTi) er et non-profit initiativ, som fokuserer på tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben.
  • Ifølge en rapport, som UN Global Compact Network Denmark har udgivet, som beskriver danske virksomheders tilslutning til SBTi. Rapporten viser, at der er en eksponentiel vækst, både globalt og i Danmark, i virksomheders tilslutning til SBTi, samt at langt størstedelen af de danske C25-virksomheder har tilsluttet sig initiativet.

Dansk Erhverv

- Et godt samarbejde med rådgivere og bygherre er et af de vigtigste værktøjer ved projekter som Svanemølleholm. Vi støtter hinanden i processen og får truffet ambitiøse valg, der minimerer byggeriets negative miljøpåvirkning, siger Torben Modvig.

Siden 2023 har Nordstern sat mål for, at 100 pct. af alle kontor- og boligbyggerier skal certificeres efter gældende standarder som DGNB eller Svanemærket.

Dette suppleres med en målsætning om at 70 til 100 pct. af selskabets omsætning skal efterleve EU-taksonomien i 2030.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111