23948sdkhjf

Brand i Børsen kan føre til straffesag

Leder af National Kriminalteknisk Center siger, at efterforskningen af brand i Børsen kan ende med straffesag

Efterforskningen af branden på Børsen, der brød ud tirsdag, kan føre til en straffesag.

Det siger Anders Ellegaard, der er vicepolitiinspektør og leder af National Kriminalteknisk Center, der bistår Københavns Politi med efterforskningen af branden, til TV 2.

- Vi hjælper politikredsene med at sammensætte sagen, så de kan vurdere, om der eventuelt skal sigtes og rejses tiltale, siger han til mediet.

Men han understreger, at NKC endnu ikke har været på stedet, og deres del af efterforskningen dermed ikke er gået i gang endnu.

Der kommer til at gå "en rum tid", før der er konklusioner på, hvad der førte til tirsdagens brand i børsbygningen i København.

Det skrev Københavns Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Politiet har igangsat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen og får assistance fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

- Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde, lød fra Brian Belling i politiets pressemeddelelse.

Han er vicepolitiinspektør og leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen. Politiet har allerede foretaget afhøringer, sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt.

- Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelse, lød det videre fra Belling.

Artiklen er en del af temaet Brand i Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078