23948sdkhjf

Vinder stort udbud: Tre boligøer og 1.000 boliger

Med den nye sejr i hus skal AP Ejendomme opføre op mod 1.000 boliger

Det blev AP Ejendomme, der løb med sejren efter en udbudsrunde fra By & Havn om tre boligøer, en erhvervsø og to matrikler på Enghave Brygge i Københavns Sydhavn.

Med den nye sejr i hus skal selskabet opføre op mod 1.000 boliger på de sidste boligøer i Københavns Sydhavn. De mange boliger bliver fordelt på en byggeret på lige over 97.000 kvm. Her af vil almene boliger udgøre 23.690 kvm.

- Siden vi gik i gang med at arbejde med dette projekt, har vi været overbeviste om, at det er den helt rigtige investeringsmulighed for os, siger adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, i en pressemeddelelse.

I projektet har AP Ejendomme arbejdet sammen med arkitekterne Cobe, Dorte Mandrup, JAJA Architects, Vandkunsten og rådgivende ingeniører Sweco.

Færdiggør havnestrækning

- Enghave Brygge er det sidste område, som mangler at blive færdigudviklet i Københavns Sydhavn og med dette flotte projekt, bliver hele havnestrækningen færdiggjort på bedste vis med høje bæredygtighedsambitioner og et flot arkitektonisk udtryk, udtaler adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Ifølge parterne bag projektet vandt AP Ejendomme blandt andet på grund af fokus på, at boligerne skal bidrage mest muligt til den grønne omstilling inden for byggeriet. Det ses blandt andet i en ambition om certificering af projektets byggefelter.

- AP Ejendomme har en ambition om, at samtlige byggefelter i området certificeres til DGNB Platinniveau. Samtidig stiler vi mod, at byggeriet imødekommer CO2-forslaget fra Reduction Roadmap, som vi tilsluttede os i 2023, siger Peter Olsson. 

Han fremhæver også social bæredygtighed. 

- De almene boliger fremrykkes og bygges som en del af første etape for projektet. Ligesom det vil blive prioriteret, at der kommer en mængde mindre boliger, som dermed kan være med til at støtte op om behovet for adgang til boliger for alle i København, udtaler AP Ejendomme-direktøren.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133