23948sdkhjf

Billigere bæredygtighed: Nu skærer de procenter at byggebudgetterne

DGNB-certificeret nybyggeri og renoveringer i Hillerød Kommune ser ikke ud til at blive så dyr en fornøjelse, som tidligere forventet og budgetteret

Hillerød Kommune gør klar til at skære i udgifterne til nyt byggeri. Baggrund er dog anderledes positiv, end det er tilfældet flere andre steder.

Den kommunale forvaltning vurderer nemlig, at merprisen for at få DGNB-guldcertificere et byggeri ligger lavere end hidtidige forventninger.

Tidligere har anbefalingen været, at anlægssummen for byggeri og renoveringer over 20 mio. kr. blev pålagt en merudgift på 6-7 pct. for den gyldne certificering. I anlægsønskerne i budget 2025-2028 og fremtidige budgetter er det nu reduceret til 3 pct. Ændringer blev vedtaget af byrådet i Hillerød Kommune på seneste møde, viser mødereferatet.

Økonomisk kan ændringen betyde en pæn besparelse, skriver SN.dk.

Hillerød Kommune har således store projekter på vej, så som Generationernes Kvarter i Favrholm til 140 mio. kr. samt skoleudvidelser til henholdsvis 195 mio. kr. og 266 mio. kr.

Et års erfaringer

Beslutningen om af budgettere med en merudgift på 6-7 pct. blev vedtaget i foråret 2023. Siden har erfaringer fra andre kommuner og brancheorganisationer vist, at merudgiften er væsentligt lavere, viser referatet fra byrådsmødet også.

Forklaringen er blandt andet en hurtig tilpasning i branchen, som resultat af den voksende efterspørgsel på DGNB-certificeringerne i det private og offentlige byggeri. Samtidig er der fra januar 2024 et nyt lovkrav i bygningsreglementet, der stiller krav til klimapåvirkningen fra nye bygninger og omfattende renoveringer – det har den kommunale forvaltning medregnet i anlægsønskerne fra budget 2024 og frem.

Når der bygges til DGNB guld-niveau går dele af merudgiften certificeringen og ikke byggeriet i sig selv. Denne omkostning er ikke faldet over tid. Det er derimod udgifterne knyttet til skærpede krav til dokumentationen og til bygningens rammer, når der bygges efter principperne for DGNB.

Baggrunden for arbejdet som helhed er en politisk vedtaget klimaplan, hvor det er vedtaget, at alle større kommunale renoveringer og nybyggeri over 20 mio. kr. skal certificeres til DGNB-guld.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109