23948sdkhjf

Henrik Mielke lander ny formandspost

Den tidligere topchef i MT Højgaard skal hjælpe med at professionalisere, konsolidere og udvikle undergulvsfirma, som er gået fra 14 ansatte til 106 ansatte på under ti år

Efter en årrække med vækst tager Uniplan Danmark, entreprenør indenfor undergulve, endnu et skridt op af rangstigen med ansættelsen af tidligere koncerndirektør i MT Højgaard Holding Henrik Mielke som bestyrelsesformand.

- Jeg glæder mig til at være med på rejsen med en virksomhed, der har et ønske om at blive mere professionel i sine processer, forretningsmodel og metoder. Hamed har mange overvejelser om, hvordan han ruster Uniplan til fremtiden, siger Henrik Mielke i en pressemeddelelse.

- Jeg skal hjælpe ham med at realisere planerne, gøre virksomheden mere robust og sikre et stærkere fodfæste, tilføjer han.

Henrik Mielke kan dermed skrive endnu en formandspost på CV'et efter afskeden med posten som topchef i MT Højgaard Holding. I januar blev han således præsenteret som ny bestyrelsesformand i Taasinge Elementer.

Blå Bog: Henrik Mielke

Henrik Mielke er født i 1964 og har mere end 40 års erfaring indenfor byggebranchen

Han fik svendebrev som murer i 1983 og blev siden teknikumingeniør i 1992.

Topposte

2022 - 2023 Adm.direktør MT Højgaard Holding A/S

2015 - 2022 Adm.direktør Enemærke & Petersen a/s

2010 - 2015 COO Enemærke & Petersen a/s

1999 - 2010 Projekt- og sektionsleder Enemærke & Petersen a/s

1996 - 1999 Udviklingsingeniør Tanzania

Udvalgte tillidshverv

2024 - Bestyrelsesformand Taasinge Elementer

2024 - Bestyrelsesformand Uniplan Danmark

2023 - Bestyrelsesleder DI Byggeri

2022 - Hovedbestyrelsen DI

2023 - Forretningsudvalget DI

2013 - Fonden for Billige Boliger (Bestyrelse)

2011 - Boligfonden Kuben (NFM bestyrelse)

Kilde: Uniplan Danmark

Hamed Alaei stiftede Uniplan Danmark i 2015. Allerede i sit første regnskabsår omsatte firmaet for 80 mio. kr., og siden det gået fremad til i dag 106 ansatte. Virksomheden producerer deres egen beton til undergulve og lægger undergulvene med egne medarbejdere.

- Det er guld værd

Henrik Mielke har en lang karriere i byggeriet bag sig og erfaring med at drive en virksomhed med stor egenproduktion.

- Hvis vi skal følge med efterspørgslen, konsolidere og udvikle vores virksomhed, har vi brug for professionel hjælp fra stærke kræfter i byggeriet, siger indehaver af Uniplan Danmark Hamed Alaei.

- Det er guld værd for mig at få sådan en stærk sparringspartner, understreger han.

Uniplan Danmark A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 75,2 72,3
Resultat af primær drift 2,2 7,0
Resultat før skat 0,4 5,2
Årets resultat 0,4 4,1
Balancestatus 70,4 66,4
Egenkapital 23,6 25,3
Antal ansatte 94 85
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125