23948sdkhjf

Ombygning af kendt Akvarium til kulturhus er forsinket

Arbejdet på det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund skulle egentlig være gået i gang, men sådan er det ikke gået

Omdannelsen af Danmarks Akvarium til kulturhuset "Akvariet" lader vente på sig. 

Egentlig skulle arbejdet i Charlottenlund være gået i gang i juni 2023 og projektet have stået klar til november, men sådan bliver det ikke. Ombygningen er nemlig endnu ikke gået i gang, skriver TV2 Kosmopol

Akvariet har stået tomt i 12 år - og husede engang det, der siden er blevet til Den Blå Planet på Amager. 

Forsinkelsen skyldes, at det har været en længere proces at få grundkøb til at gå igennem. 

- Oprindeligt erhvervede vi kun bygningerne på lejet grund, men det viste sig at være en udfordring at finansiere projektet i den konstellation. Vi har derfor været igennem en lang proces med henblik på erhvervelse af grunden, oplyser adm. direktør i NPV A/S, Jens Schaumann, til TV2 Kosmopol. 

Men i de her uger ventes der sidste hånd på den proces, og så kan byggearbejdet gå i gang inden for kort tid. Forventningen er nu, at projektet tidligst står klar i fjerde kvartal 2025, lyder det.

Selve kulturhuset kommer efter ombygningen til at indeholde et fitnesscenter, en café, restauranter, kunstudstillinger, teaterstykker og koncerter. 

NPV A/S havde oprindeligt planer om et strandhotel på stedet, men blev siden enige med Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen om, at arkitekt Gjerløv-Knudsens funkis-bygning fra 1939 skulle blive til et kulturhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125