Det er langt fra alle forventninger til Skou Gruppens nyligt afsluttede regnskab, Hørsholm-entreprenøren kan sætte flueben ved.
Over for Licitationen oplyste adm. direktør Martin Skou Heidemann i marts sidste år en forventning om at løfte toplinjen til 350 mio. kr. i det forskudte regnskabsår 2022/23, der dækker perioden fra oktober til september. Forventningen var også at forbedre indtjeningen, at nå en overskudsgrad på 5 pct. og at fastholde medarbejderstaben.