Forud for den opsigtsvækkende konkurs i sidste måned havde entreprenøren Dansk Boligbyg et udestående på mere end 200 mio. kr. med en bygherre fra Randers.
Det kom frem mandag under et møde i konkurssagen ved Skifteretten i Horsens, hvor Licitationen var til stede.
Her var advokat Torben Korsager fra Interlex Advokater troppet op som repræsentant for selskabet Suez Aps, der var bygherre på den store ombygning af Hotel Kongens Ege i Randers.