Den østjyske anlægsentreprenør VAM A/S har forbedret indtjeningen betydeligt i 2023, og det kommer de ansatte til gode.
Adm. direktør Allan Hougaard oplyser således, at entreprenørvirksomheden på baggrund af resultaterne for 2023 uddeler i alt 4,5 mio. kr. til medarbejderne.
- For bestyrelsen og ejerne er det vigtigt at signalere, at vi både skaber overskuddet sammen og deler overskuddet sammen. Jo bedre det går, jo mere kan vi dele med hinanden. Uden medarbejderne lykkes vi ikke med noget, siger topchefen.