23948sdkhjf

BIG scorer jackpot i Las Vegas

Projektet er BIGs første stadion og sportsprojekt i Major League Baseball

De anslået 40 millioner mennesker, som årligt besøger spille- og forlystelsesbyen Las Vegas i Nevadas ørken, kan om få år nyde dansk arkitektur og heppe på det lokale baseballhold på en og samme tid.

Tegnestuen BIG - Bjarke Ingels Group - har vundet en arkitektkonkurrence om at designe et nyt stadion til 33.000 tilskuere. Det nye stadion bliver hjemmebane for baseballholdet Athletics i Las Vegas og forventes at stå færdigt i foråret 2028.

Stadionets runde form udgøres af fem buer og refererer til en baseballbolds kurve og ikoniske stadions i USA, som Fenway i Boston og Wrigley Field i Chicago.

- Fem vimpler danner buen omkring boldbanen og skygger for Nevadas hårde sol, samtidig med at de lukker det blide dagslys ind fra nord. Et stort vindue indrammer en imponerende udsigt over livet på Las Vegas Strip og den ikoniske skyline fra New York New York-hotellet, forklarer Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør i BIG, i en pressemeddelelse.

- Stadionet ligner et sfærisk bæltedyr, der åbner sig og inviterer livet på Strip’en indenfor, tilpasser sig Nevadas klima med passiv skygge og naturligt lys, og skaber en ny form for Vegas-arkitektur, fortsætter Bjarke Ingels.

Det nye stadion får en prominent beliggenhed langs den berømte hovedgade i Las Vegas, The Strip.

Et hævet plaza forbinder to fodgængerbroer, der krydser Las Vegas’ hovedgade, og leder fans til stadionets forhal. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125