Debat: Byggesektoren kan spille en afgørende rolle i genopretningen af dansk natur
I vores nabolande sikrer lovgivning, at byggeprojekter ikke har negativ indvirkning på naturen. Det ville være hensigtsmæssigt at implementere lignende foranstaltninger i Danmark, så byggesektoren aktivt deltager i genoprettelsen af dansk natur. Dette kunne udgøre en væsentlig faktor for opfyldelsen af de reguleringer, der nu implementeres i Danmark.
Højt tempo for natur-lovgivning
Anvendelsen af landressourcer har virkelig været i fokus i starten af 2024. Den såkaldte Svarer-rapport gav i forrige uge tre bud på, hvordan CO2-afgifter kan skubbe landbruget i en mere bæredygtig retning. Samtidig er den omfattende Naturgenopretningsplan blevet stemt igennem af EU-Parlamentet. En plan der omfatter, at Danmark skal gennemføre naturgenopretning på mindst 20 procent af vores landareal - en betydelig udfordring i vores natur-fattige land.
Landbruget er i den grad presset af Danmarks og EUs politiske ambitioner for bæredygtig omstilling af landbrugserhvervet, såvel som en signifikant omlægning af det opdyrkede areal til natur.
I den kommende tid, hvor der skal forhandles om CO2-afgifter og naturgenopretning, bør man se på byggeriet som et aktiv, der kan være med til at genskabe natur og biodiversitet i Danmark. Det er i hvert fald, hvad vores nabolande gør gennem lovgivning om beskyttelse af naturen ved byggeri.
Inddrager byggeriet
Februar 2024 var i den grad måneden med ny naturlovgivning. Den 12. februar trådte “Biodiversity Net Gain” loven i kraft i Storbritannien, målrettet byggesektorens aftryk på specielt biodiversitet.
Med loven er der nu en forpligtelse pålagt byggeprojekter; biodiversiteten skal forbedres med mindst 10 pct. for ethvert nyt byggeri. Dette kan være en svær, hvis ikke umulig, opgave at sikre sig på selve byggearealet. Derfor åbner lovgivningen op for, at bygherrer kan kompensere for tabet i biodiversiteten på selve byggegrunden ved at finansiere naturprojekter i nærheden med et positivt aftryk på naturen. Simpelt sagt: Når man ødelægger noget (biodiversitet) et sted, skal det mere end erstattes, enten samme sted, eller uden for området.
For de byggeprojekter i Storbritannien, hvor naturgenoprettelsen foregår uden for byggeriets område, forventes det primært at være landbrugsjord, der skal anvendes. Og det bør være inspiration til de kommende implementeringer af lovgivning for omstilling af landbruget, samt EUs Naturgenopretningsplan. Med involvering fra byggeriet kunne landbruget blive mindre trængt, og der kan skabes et øget momentum for igangsættelser af naturprojekter.
Den nye britiske lovgivning er blot et eksempel på, hvordan byggeriet kan inddrages i at skabe erstatningsnatur, men man skal ikke lede længe for at finde lignende eksempler. I Frankrig eksisterer lovgivningen “Artificialisation des sols", og i Tyskland lovgivningen “Eingriffsregelung”. For begge landes vedkommende sikrer lovgivningen et stop for ødelæggelsen af naturen, og kompensationsforpligtelser ved nye byggeprojekter.
Arealanvendelse og biodiversitet
Fokus i Svarer-rapporten er CO2 udledninger. Men der er også en stor sammenhæng mellem arealanvendelse og biodiversiteten, og det er en stor grund til, at vores nabolande kigger på byggesektoren, for at undgå ødelæggende arealanvendelse. Som illustrationen nedenfor viser, er ændringer i arealanvendelse nemlig den helt afgørende faktor for det markante fald i biodiversitet, som vi oplever i Europa (og i resten af verden). Intensivt landbrug, og byggerier udgør en betydelig trussel mod biodiversiteten.
CO2-afgifter og Naturgenopretningsplanen presser landbrugserhvervet, og i de kommende forhandlinger på Christiansborg skal det diskuteres, hvordan reguleringerne skal finansieres. I forhandlingerne bør politikerne kigge på vores nabolande, hvor byggeriet bliver draget til ansvar for omlægning af natur. Man kunne med fordel se på, om kompensationsnatur kan indgå i nye byggeprojekter.
Nogle få danske virksomheder inden for byggeriet, heriblandt Sweco og Tetriis, er kommet langt med at vurdere tabet af biodiversiteten fra projekter, og hvordan man genskaber natur andetsteds som kompensation for byggeriet. Og de virksomheder er mange skridt foran. For selvom der ikke er dansk lovgivning for “kompensationsnatur” i så høj grad som i vores nabolande, er det vejen frem at sikre sig, at byggerier ikke skader naturen, men derimod bidrager til den naturgenoprettelse, som dansk og europæisk lovgivning presser på for.
