23948sdkhjf

Udvikler indgår aftale om 40.000 kvm i Nordsjælland

Udviklingen af kvarteret i Hillerød skal hovedsageligt ske med materialer, som naturen selv har groet

Endnu en stor virksomheds hovedkontor viger pladsen for boliger, byliv og grønne arealer.

Denne gang gælder det teknologivirksomheden Foss, hvis tidligere hovedkontor og produktionsfaciliteter i Hillerød bliver omdannet til et 40.000 kvm bykvarter.

Thylander Gruppens udviklingsselskab, Sophienberg Gruppen, har indgået aftale om at blive partner for udviklingen af det kommende nye område, som går under navnet Trollesmindekvarteret.

- Området vil omfatte mange forskellige boligtyper, størrelser og ejerformer, da vi sigter mod at udvikle et meget diversificeret område, udtaler partner og udviklingschef i Thylander, Lars Bigom, i en pressemeddelelse.

- Desuden er vi forpligtede til primært at konstruere området ved brug af biogene materialer og opnå et LCA-mål på ikke mere end 8 kg/CO2e/kvm/år, tilføjer han.

Planerne for det 40.000 kvm areal er ifølge bagmændene et kvarter med fokus på varig arkitektur, biodiversitet, social sammenhæng og bynatur.

Den kommende lokale planproces forventes at blive iværksat i år og vil tage 12-18 måneder. Udarbejdelsen af planen vil ifølge Thylander Gruppen blive udført i tæt samarbejde med Foss, Hillerød kommune og andre vigtige – men for nu unavngivne – interessenter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125