23948sdkhjf

Nyt trekløver skal løfte entreprenør til næste niveau

Det bliver med en ny adm. direktør i spidsen, når Nygaard & Søgaard etablerer ny ejerkreds

Rødderne går 60 år tilbage. Efter en fusion sidste år præsenterer det nordsjællandske entreprenørfirma Nygaard & Søgaard ny ejerkreds og direktør.

I front indtræder Mette Vintersgaard Friis som partner og ny adm. direktør per 1. marts. Med sig har hun Asbjørn Nygaard Lerke, som bliver ny partner og produktionschef i selskabet.

Sammen skal de to overtage driften fra nuværende ejer, Frederik Nygaard, og løfte entreprenørfirmaet til næste niveau. Fundamentet er stadig indenfor fag- og hovedentrepriser, nu tilføjet et strategisk fokus på entrepriser i størrelsen 30-80 mio. kr.

- Nygaard & Søgaard har et stærkt fundament, et godt omdømme og en pæn projektportefølje, så vi skal ikke lave så meget om. Til gengæld skal vi tilføre det ekstra, der løfter selskabet til næste niveau, udtaler Mette Vintersgaard Friis i en pressemeddelelse.

Nygaard & Søgaard har hovedkontor i Veksø i Nordsjælland, har mere end 40 ansatte og udfører fag- og hovedentrepriser, tømrer-, murer, kloak- og anlægsarbejde.

Stor fisk i en mindre dam

De nye partnere kommer begge fra Jönsson.

Mette Vintersgaard Friis med 14 års erfaring fra den større konkurrent, hvor nu har være projektleder, projektchef og siden 2022 souschef.

Asbjørn Nygaard Lerke var over en 11 år lang periode i Jönsson først formand, så entrepriseleder og fra 2019 entreprisechef.

Nygaard & Søgaard A/S

Nygaard & Søgaard A/S' historie går tilbage til 1964, hvor Erik Søgaard Hansen grundlagde virksomheden Christensen & Hansen med Helge Christensen. 

I 1996 overtog Erik Søgaard Hansens søn, Claus Søgaard, firmaet, og virksomheden ændrede navn til E. Søgaard Hansen & Søn.

I 2023 fusionerede firmaet med Nygaard A/S og er blevet til Nygaard & Søgaard A/S. 

Virksomhedens arbejdsområder omfatter nu tømrer-, murer-, kloak og anlægsarbejde samt hovedentrepriser.

Kilde: Nygaard & Søgaard

Mette Vintersgaard Friis peger på en differentieringsfaktor i selskabets service teams, som i hendes optik kan gøre livet lettere for mange bygherrer, fordi de kan parre deres byggeprojekter med efterfølgende servicering af bygningerne i en og samme partner.

- Asbjørn og jeg kommer fra en stærk entreprenørforretning med gode værdier, og jeg glæder mig til at kunne bringe mine mange års erfaringer i spil på en ny måde. For selvom jeg har været utrolig glad for Jönsson, er det blevet en stor virksomhed, og at blive partner i et mindre selskab, er bare en gammel drøm, jeg bliver nødt til at forfølge, siger den nye direktør og partner.

- Den eneste vi har lyst til, at give firmaet videre til

For Frederik og Trine Nygaard, der stadig har aktiemajoriteten, var valget af Mette Friis som ny direktør ikke tilfældigt.

- Vi har i længere tid haft en ny ejerkonstellation i tankerne, og Mette er ganske simpelt den eneste vi har lyst til, at give firmaet videre til. Nu bliver det Mette og Asbjørn, der kommer til at drive selskabet til næste niveau, mens jeg vil koncentrere mig om salg og relationer, udtaler Frederik Nygaard.

I forbindelse med indsættelse af den nye ejerkreds i driftsselskabet træder Trine Nygaard ud af den daglige drift, men vil fortsat være ejer i det bagvedliggende holdingselskab. Frederik Nygaard beholder 51 pct. af aktierne, resten overtages af Mette Friis og Asbjørn Nygaard Lerke.

Nygaard & Søgaard A/S*
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 13,2 13,9
Resultat af primær drift 4,6 4,7
Resultat før skat 4,5 4,6
Årets resultat 3,5 3,6
Balancestatus 22,4 20,6
Egenkapital 11,3 7,8
Antal ansatte 15 17
Kilde: CVR* 2022-regnskabet er aflagt som Nygaard A/S og inden fusionen med E. Søgaard Hansen & Søn

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156