Den opsigtvækkende konkurs i Dansk Boligbyg A/S skyldes to boligprojekter i henholdsvis Hørsholm og i Skovlunde.
Oplysningerne er bekræftet over for Licitationen af flere af hinanden uafhængige kilder.
Kurator Henrik Steen Jensen oplyste mandag, at konkursen skyldes to projekter på Sjælland, som kostede virksomheden over 100 mio. kr. i likviditet, men det fremgik ikke, hvilke konkrete projekter der er tale om.