23948sdkhjf

Ejendomskæmpe med stort minus

Milliardoverskud er afløst af stort trecifret millionminus hos det store ejendomsselskab Jeudan

I 2023 havde Jeudan eksisteret i 125 år. I jubilæumsåret blev pæne sorte tal dog afløst af røde, viser ejendomsmastodontens netop offentliggjorte 2023.

Resultatet blev et underskud på 828 mio. kr. mod et plus på 3,4 mia. kr. i 2022. Fra Jeudans side påpeges dog, at der over en treårig periode er et nettoresultatet på knap 5 mia. kr.

Renteniveau og værdiregulering udpeget i årsrapporten som vigtige faktorer bag udviklingen.

- Kundernes forventninger til en usikker fremtid stiller krav til Jeudans organisation. Løbende tilpasning af vilkår, produkter og services er en hel central del af vores forretningsmodel, og en nødvendighed for at sikre, at vi møder kundernes aktuelle behov og ønsker til deres eksisterende og kommende rammer, siger Per. W. Hallgren, adm. direktør i Jeudan, i en pressemeddelelse.

Samme sted kalder Jeudans ledelse driftsindtjening tilfredsstillende samt balance og finansieringsstruktur robust. 

"Resultaterne bekræfter, at Jeudans forretningsmodel er velfungerende, selv i økonomiske udfordrende konjunkturer med rentestigninger," lyder det blandt andet.

Jeudans egenkapital var 12,312 mia. kr. ved udgangen af 2023 mod 13,3 mia. kr. året før. Ændringen tilskrives årets resultat, udbetalt udbytte for regnskabsåret 2022 med 166 mio. kr. samt ændringer i beholdningen af egne aktier til dækning af medarbejderaktieordninger.

Mere af det samme

Om året der er godt i gang lyder Jeudans forventning, at man løbende vil opsøge "yderligere rentable investeringer i velordnede ejendomme i København og på Frederiksberg med fortsat fokus på vækst og stabilitet i den primære indtjening."

På baggrund af de aktuelle ejendomsinvesteringer ventes en nettoomsætning i niveauet 1,7 mia. kr. Resultat før finansielle omkostninger (EBIT) forventes i niveauet 1.050-1.150 mio. kr. mod 1.094 mio. kr. i 2023.

Jeudan A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 1.717 1.570
Bruttofortjeneste 1.238 1.147
Resultat før finansielle poster (EBIT) 1.094 990
Resultat før skat -1.063 4.313
Årets resultat -828 3.359
Aktiver i alt 36.595 37.063
Egenkapital i alt 12.312 13.308
Kilde: Jeudan

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125