23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elevatorfirma vil til tops

MR Motech kører med elevatoren helt til tops - hemmeligheden er gode relationer

Den Ørting-baserede mobilitetsteknikvirksomhed MR Motech har på kun 11 år vokset sig til 40 ansatte og en ordrebog på over 100 mio. kr. 

Det skriver Horsens Folkeblad. 

MR Motech installerer og servicerer elevatorer, lifte og rulletrapper. Lige nu arbejder selskabet for eksempel på at lave elevatorer på supersygehuset Nyt OUH, ligesom der er projekter på Mary Elizabeths Hospital, Rigshospitalets nye afdeling for unge, børn og gravide. Derudover arbejdes der på boligblokke landet over. 

Handler om relationer

Siden Morten Raahede startede firmaet som ene mand i 2013, er det vokset til mere end 40 ansatte og flere end 400 servicelokationer. Men ordrebogen er ikke blevet fuld af sig selv. 

- Vi har altid klaret os godt på særlige kundekrav, f.eks. store elevatorer til hospitaler eller plejehjem. Vi kan levere efter ordre, og vores pris er ikke så høj som mange konkurrenters. Men det handler meget om relationer. Der er mange, der kender mig og mine folk. Det skal være nemmere at arbejde sammen med os end med en stor koncerns danske afdeling. Vi skal være hurtigere og mere fleksible, siger Morten Raahede til Horsens Folkeblad. 

MR Motech er for nuværende den næststørste aktør på sit felt, og Morten Raahede påpeger over for Horsens Folkeblad, at ambitionerne ikke tager til takke med en andenplads. 

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|