Da ingeniørkæmpen Cowi købte den islandske rådgivningsvirksomhed Mannvit i maj 2023, var det meningen, at de to selskaber skulle smelte sammen. Det sker mandag den 12. februar, når der over Mannvits hoveddør kommer til at stå 'Cowi'.
Navneskiftet er selvfølgelig kun en del af en større strategi, der ikke mindst handler om at vokse. Købet skal styrke Cowis markedsposition i Norden, hvor der er fart på investeringerne i den grønne omstilling - og nu også for militæret. Det vender vi tilbage til om et øjeblik.