Det sejler i Forsvarets bygninger.
Skimmelsvamp gør soldater syge, mens værnepligtige landet sover i udtjente gemakker fra 1950'erne og bader i gamle brusere med koldt vand. Efter årtiers efterslæb er en stor del af Forsvarets mange kaserner og andre bygninger i en sørgelig forfatning.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, hvis man følger dagspressen, og i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, FES, er vicechef og oberst Thomas Ø. Knudsen enig i, at det nogle steder ser slemt ud.