23948sdkhjf

Kendt tegnestue opretter ny afdeling i København

C.F. Møller opruster med ny by- og landskabsafdeling i København. Martin Hedevang bliver teamleder 

C.F. Møller Architechts udvider med en afdeling for landskabs- og byudviklingsopgaver i København.

Og det er på tide, mener Jens Rex, chef for by og landskab i C. F. Møller. 

Arkitektfirmaet har nemlig over det seneste år mærket en stigende interesse for by- og landskabsløsninger, der har ført til, at man har ansat en håndfuld medarbejdere i København. Indtil nu har gruppen af medarbejdere fungeret som et team med ledelse i Aarhus, og det er netop dét, der nu laves om.

- Jo tættere, mennesker er på hinanden, desto større helhed får du. Der var behov for en lokal ledelse, som kan varetage implementeringen, siger Jens Rex.

Rex har selv rejst mellem Aarhus og København på ugentlig basis som teamets nærmeste leder.

C.F. Møller ansætter Martin Hedevang, forperson for Danske Landskabsarkitekter, som teamleder i København. Valget faldt på netop Martin Hedevang på baggrund af ledelsesmæssige kompetencer, men også fordi, at Hedevang har en faglig profil, der ikke i forvejen er repræsenteret i afdelingen, fortæller Jens Rex.

- Der er meget, man kan i teams – men der er også meget, man ikke kan. Jeg er rigtigt glad for, at vi nu har ansat en leder lokalt. Det er det rigtige at gøre.

Foruden Martin Hedevang består afdelingen af fem medarbejdere. 

Fra Nantes til København 

Den nyoprettede afdeling skal især beskæftige sig med opgaver inden for byrumsdesign, byudviklingsprojekter og helt grønne landskabsprojekter med fokus på biodiversitet. Det er Jens Rex’ formodning, at afdelingen også vil deltage i planlægning af nye bydele.

De første projekter ligger allerede klar på Københavner-afdelingens skriveborde. De skal blandt andet arbejde på projekter omkring Fælledbyens Skole i København, Business School i Nantes og Energinet i Fredericia. Men selvom Jens Rex lover flere projekter, vil han ikke løfte sløret for dem endnu. Dog understreger han, at gruppen besidder særlige kompetencer, når det gælder biodiversitet og begrønnelse af de tætte rum.

Og selvom Jens Rex glæder sig over, at afdelingen i København nu har fået egen daglig ledelse, kommer han til at savne togturen:

- Som leder kan det være rart med 10 minutter under Storebælt, hvor man desværre ikke kan deltage i et møde eller opkald, siger Jens Rex med et smil på stemmen.

Rex håber snart at kunne udvide den nye Landscape & Urbanism-afdeling med endnu flere stillinger.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136