23948sdkhjf

Licitationen mener: Drop stolelegen og flyt risikovilligheden

Et chokerende farvel til Henrik Mielke som topchef for MT Højgaard. Knap så chokerende, at afløseren blev Steffen Baungaard. Og meget lidt chokerende, at de to nu fortsætter stolelegen i Taasinge Elementer.

At begge er yderst kompetente, står hævet over enhver tvivl. Alligevel bliver de billedet på den overdrevne konservatisme, der gennemsyrer bestyrelses- og direktionslokalerne. Og hvorfor?

Det tegner til at blive et langt bedre 2024 end frygtet. Branchen er ved at få øjnene op for AI’s mange muligheder, og dermed er lidt fornuftig risikovillighed på vej ind i byggeriet.

Normalt kommer risikovilligheden kun til udtryk, når selv mellemstore entreprenører trods mange år med millionoverskud med jævne mellemrum krakker, fordi et enkelt projekt er kørt skævt.

Måske var det på tide at flytte lidt af både den gamle og nyvundne risikovillighed over i bestyrelses- og direktionslokalerne.

Hos Coop skulle det gå helt galt, før man tog konsekvensen og gik drastisk til værks ved at satse på den tidligere toppolitiker og leder af Enhedslisten, Pernille Skipper, som ny formand. Et valg, der med det samme tændte for automatreaktionerne om, at det var helt skævt. Ja, det er et risikofyldt valg. Omvendt kan det netop være det, der skal til.

Forandring skabes ikke ved at gøre, som man også gjorde i går. Forandring skabes ved at have modet til at gøre noget radikalt anderledes. Med fare for at fejle eklatant. Det skal der være plads til, så tænk ud af boksen, mens det går godt. Måske er det nye og anderledes slet ikke så tosset, når det kommer til stykket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109