23948sdkhjf

Vestjysk storentreprenør sætter spaden i jorden på Sjælland

En 80.000 kvm store grund på Midtsjælland er omdrejningspunkt for Gråkjærs seneste store erhvervsbyggeri

Fire spadestik i jorden på en bar mark lige op ad Vestmotorvejen på Sjælland har markeret starten på byggeriet af GLS Denmarks nye distributionscenter på 10.000 kvm i Business Park Ringsted.

Rammen var en 80.000 kvm grund, GLS købte i foråret 2022, og spaderne blev ført af Torben Kloster fra totalentreprenøren Gråkjær, der skal stå for byggeriet, Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten (V), Managing Director i GLS Denmark, Steen Kristensen, og Director Operations i GLS Denmark, Henrik Nyegaard.

- I byggeriet har vi sammen med vores totalentreprenør, Gråkjær, indtænkt innovative løsninger, som giver GLS endnu et kvalitetsløft, udtaler Steen Kristensen i en pressemeddelelse.

Pakkedistributøren valgte Gråkjær Erhverv som totalentreprenør til det nyt distributionscenter efter en budrunde sidste år.

Det nye distributionscenter til GLS er tegnet af AK83 Arkitekter, der også har fungeret som bygherrerådgiver under projektet.

Går alt efter bogen, bliver næste store markering i processen, rejsegildet, afholdt i juni 2024. Det færdige distributionscenter forventes fuldt funktionsdygtigt i august 2025.

Med det nye distributionscenter Ringsted øges GLS' sjællandske kapacitet med 30-35 pct. Godt 200 medarbejdere og 200 chauffører kommer til at have deres daglige gang på stedet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.263