Michael Nielsen lægger ikke skjul på, at han trods lyse fremtidsudsigter har grebet stafetten i modvind. Efter en pandemitid, hvor landets byggecentre måtte slås for at følge med efterspørgslen, har der det seneste år været længere mellem kunderne. Også hos Østerbro Tømmerhandel.
– 2023 har været svær for vores branche, og det har vi også mærket, medgiver den adm. direktør, der overtog posten 1. september.