23948sdkhjf

Aftale baner vej for større energiparker

Lige nu går det ifølge minister for langsomt med vedvarende energi på land. Det skal bred aftale være med til at lave om på

Nu bliver det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller. 

Det skriver klima- energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse med henvisning til, at regeringen har indgået en aftale med SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om at bane vejen for udbygningen af vedvarende energi på land.

Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. 

Staten vil samtidig få mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag, lyder det. 

Desuden øges kompensationen til de naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til den vedvarende energi. 

- Det skal være en vindersag at få en energipark. Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vækst. Det skal ske samtidig med, at naboer og lokalsamfund får mere ud af gevinsterne ved vedvarende energi. 

- Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til erhvervslivet. Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land, så jeg er glad for, at så mange partier tager ansvar for at få sat både mængden og farten op, siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M). 

Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land, så jeg er glad for, at så mange partier tager ansvar for at få sat både mængden og farten op Klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M)

Som Licitationen tidligere har omtalt, øjner anlægs- og rådgiverbranchen attraktive markedsmuligheder i nye landbaserede energiparker. 

- Vi klapper i hænderne, for det er jo super gode opgaver, både for branchen og for samfundet, har Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur under Dansk Industri (DI), tidligere udtalt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157