Debatten om certificeringsordningen er ved at udvikle sig til en skyttegravskrig.
På den ene side står en stor del af de certificerede og beskylder certificeringsorganerne for at være for nidkære og have fokus på formalia i stedet for statik.
Og på den anden side har det ene af landets to certificeringsorganer Dancert, nu kørt kanonerne i stilling med en opsang til dets certificerede. Vi ser for mange fejl, og I skal stramme op, lyder budskabet.