23948sdkhjf

Licitationen mener: Mindre papir og mere byggeri, tak!

Det er værd at lytte, når direktøren for en af Danmarks største og mest magtfulde bygherrer, PFA Ejendomme, tager bladet fra munden og fyrer en bredside af mod den danske byggebranche.

Michal Bruhn, der stopper som direktør for PFA Ejendomme ved årsskiftet, lagde i går i en artikel her i avisen ikke skjul på, at han er rystet og frustreret over byggebranchen. Han peger på, at branchen er præget af ansvarsforflygtigelse og i nogle tilfælde direkte svindel. Han skyder både på totalentreprenører og rådgivere; selvom bygherren bruger mange penge på at få udarbejdet detaljeret udbudsmateriale, så opstår der stridigheder, som forsinker, fordyrer og forplumrer byggeprocessen.

Den afgående PFA-direktør har ret. Tvister, voldgifter, syn- og skønsager og retssager fylder alt for meget i byggebranchen, hvor tesen om, at den kloge snyder den mindre kloge ved at skubbe ansvaret videre, trives i allerbedste velgående. Ansvarsforflygtigelsen klæber til byggeriet, som karamelpair på fingrene. Og dansen om ansvaret tager yderligere fart i takt med, at udbudsmaterialet og de efterfølgende kontrakter fyldes med juridiske og aftaleretlige spidsfindigheder.

Både bygherrer, rådgivere og entreprenører bruger i dag så meget tid og så mange penge på at sikre sig at kunne skyde ansvaret videre, at selve opgaven - altså byggeriet - bliver en parentes et eller andet sted i bunken af dokumenter. Og det smitter negativt af på byggeriets innovationsmuligheder og effektivitetsgevinster. Så mindre papir og mere byggeri, tak!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203