23948sdkhjf

Frygt for at kunstig havneø ikke kan bære vægten af stort BIG-tegnet projekt

Borgmester fremhæver, at det ikke er usædvanligt, at man skal undersøge en masse, inden spaden kan komme i jorden

Visionerne for den kunstige havneø på Esbjerg Strand, som arkitektfirmaet BIG har slået stregerne til, er ikke sådan lige at føre ud i livet. 

Ifølge JydskeVestkysten vil den kunstige havneø ikke kunne være vægten af den en km lange karré, BIG har tegnet.

Det erfarer det lokale medie fra unavngivne kilder "med indsigt i planerne". 

Ifølge masterplanen for øen skal der opføres 90.000 kvm byggeri langs kanten af øen fordelt på uddannelsesinstitutioner, boliger, hotel, restaurant, dagligvarebutik og kontorer.  

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fremhæver over for det lokale medie, at det ikke er usædvanligt for så stort et projekt, at man skal undersøge en masse, inden man sætter spaden i jorden - herunder også, om det kan lade sig gøre at bygge præcis sådan, som BIG har skitseret.

- Når en arkitekt laver en skitse til sådan et byggeri, så kommer ingeniørerne jo bagefter og går i praksismode og ser på spørgsmål så som, om det kan bygges til en fornuftig pris, hvad det rent teknisk kræver samt detailundersøger. Det er det, der foregår nu, siger borgmesteren til JydskeVestkysten. 

Udover den økonomiske investering har en realisering af projektet ifølge det lokale medie to øvrige snublesten. Det gælder, at Ankestyrelsen endnu ikke har givet tommel op for, at Esbjerg Kommune og AP Pension Ejendomme kan etablere det arealudviklingsselskab, der er lagt op til, ligesom Kystdirektoratet endnu ikke har givet godkendelse til udvikling af havneøen.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093